Køb nu, betal senere – det er der mange webshops, der tilbyder. Det betyder, at du kan skubbe hele eller dele af betalingen af dit køb, til du måske har bedre råd eller splitte beløbet op i flere dele. Her på siden kan du finde de webshops, der lader dig købe på kredit eller på afbetaling.
Når du køber på kredit eller på afbetaling, kan du erhverve dig det, som du har brug for nu, uden at du har hele eller bare noget af beløbet. Du behøver altså ikke vente på, at du har pengene, før du kan købe. Og det er der flere webshops, der giver dig mulighed for.
Overordnet set er der tre måder, hvorpå du kan skubbe hele eller dele af betalingen.
Der er flere måder, du kan købe på kredit på. Når du køber på kredit, er det sædvanligvis hele betalingen, du venter med at betale.
Nogle webshops tilbyder, at du kan købe med faktura. Det betyder, at du ikke skal betale, når du køber, men først betale inden for en eller anden nærmere fastsat betalingsfrist – oftest 30 dage, men det afhænger af webshoppen.
Du kan også købe på kredit, hvis du betaler med børnepengekredit. Du lægger ganske enkelt din bestilling, men pengene bliver først trukket, næste gang der kommer børnepenge – eller næste gang igen, det afhænger af webshoppens betingelser. Denne betalingsform kan naturligvis kun benyttes af børnefamilier.
På samme måde kan du også vente med at betale, til du får løn. Lægger du en ordre på et eller andet tidspunkt fra den 1. i måneden, bliver beløbet først trukket på din konto den sidste bankdag i samme måned.
Når du køber på afbetaling, bliver beløbet delt op i månedlige rater. Hvor mange måneder afhænger bl.a. af betalingsudbyderen og beløbets størrelse.
Nogle gange skal du lægge en udbetaling samtidig med købet, og så bliver resten af betalingen delt op i månedlige rater. Det fungerer lidt ligesom, hvis du optager et lån – her lægger du dog ikke en udbetaling. Der opkræves renter af den del, der ikke bliver betalt ved købet, og der kan også være diverse gebyrer.
At købe på konto er lidt en blanding af at købe på kredit og købe på afbetaling. Du ”låner” pengene af en betalingsudbyder, som ViaBill, Klarna osv., som betaler webshoppen for dit køb, hvorefter du skal betale betalingsudbyderen tilbage efter et eller andet nærmere angivet tidsrum.
Oftest er der en grænse for, hvor stort et beløb du kan skylde. Hos nogle udbydere skal du betale hele beløbet, hos andre kan du afdrage.
På den måde kan du købe ind i flere forskellige webshops, men får en samlet gæld, så du ikke skal gå og huske på, hvem og hvor meget der bliver hævet på din konto i næste måned, eller når børnepengene går ind osv.
Til gengæld skal du huske at betale, for ellers kommer du – ligesom ved et hvilket som helst andet lån – til at betale gebyrer og renter.
Uanset hvilken betalingsløsning du vælger, er der både fordele og ulemper. Fordelene er måske indlysende for de fleste. Det er jo, at du kan få, det du ønsker dig eller har behov for nu og her, selvom du ikke har råd. Men der er også nogle andre fordele – for ellers kunne du jo bare optage et lån.
Husk altid at læse betingelserne grundigt igennem, når du benytter dig af ’køb nu, betal senere’-tilbud.